Open/Close Menu
Thorning Foredragsforening, foredrag om livet.....
Slide background
Slide background
Slide background
Slide background
Slide background

Thorning foredragsforening har afholdt Spil dansk arrangement i Thorning forsamlingshus den 23. oktober 2017.

100 mennesker havde valgt at deltage i denne aften med Erik Sommer som på letteste, humoristiske og sprudlende facon forstod at kæde aftenens sange sammen med anekdoter fra hverdagslivet. Det gav mange gange anledning til en smittende kluklatter fra hele salen.

Aftenen kom i høj grad til at handle om værdier.

I sin velkomst sagde Mona Døssing, at vi har lavet det til en tradition, at til Spil dansk aften, er der en person, der vælger en sang, samt begrunder, hvorfor den har værdi. Forhenværende formand Erna Nørskov, havde denne opgave, men da hun desværre ikke er blandt os længere, læste Mona et brev op, hvori Erna begrundede sit sangønske. Vi sang derfor ”Se nu stiger solen”, og mindedes Erna.

Herefter blev ordet givet til Erik Sommer.

Han fortalte om, hvad det er vi oplever, når vi synger. Nemlig at sang skaber glæde, og når vi synger fællessang skaber det fælles glæde. Han sagde også, at hver tid har sine sange, og hver sang har sin tid.

Nu er det tid for at synge de efterårssange, vi elsker. Så vi sang: ”Det lysner over agres felt” og ”Nu falmer skoven”. Sidstnævnte sang blev sunget på 2 forskellige melodier, og det giver en forskel i stemningen.

Om sig selv fortalte Erik Sommer, at han er født i Gedsted i Nordjylland. Han var først ansat som bankmand inden han blev højskolelærer. Han blev senere uddannet musikpædagog på konservatoriet, og han var i 17 år lektor i musik på Nr. Nissum Seminarium. Han har været forstander på Seniorhøjskolen i Nr. Nissum fra 2005-2010. Flere kender ham også som instruktør ved kor stævner, og som komponist til nyere sange og salmer.

Godt akkompagneret af klaveret sang vi: ” Æbler lyser rødt på træernes grene”. Den handler om at komme ud at se på noget smukt i naturen. Det er også en værdi, vi har med os. Ligesom meninger, der skal udtrykkes, så vi ved, om vi er enige eller uenige. Ellers er livet meningsløst.

I disse valg tider kunne Erik Sommer godt tænke sig at opstille et parti, der skulle hedde MISHD. Det står for Musik I Skolen Hver Dag.

Musik gør noget ved os, og som vi bliver ældre, skønner vi mere på de sange, vi har lært tidligere i livet. Det er også en god værdi. Men det er ikke en selvfølge at synge i skolen i dag. Men det, vi er lige ved at miste, bliver endnu mere værdifuldt for os.

Om ” Danmark nu blunder den lyse nat”, fortalte Erik Sommer, at denne sang af Thøger Larsen fra 1914 først var i et lille hæfte, der kunne købes på Lemvig museum for 5 kroner, men først da der blev sat melodi til af Oluf Ring i 1922, blev den levende folkeeje.

Når vi sang, skulle kvinderne synge 3. sidste vers. 2. sidste vers skulle mændene synge, hvorefter sidste vers var fælles. Nogen gange synger man bare uden at lægge mærke til, hvad det er, man synger. Men når andre synger – lytter man efter. Når man synger, er det en livsytring, og vi vedligeholder vores modersmål. Sangene har vi lært i barndommen og i skolen. Måske tænkte vi ikke så meget over dengang, hvad sangene betød.

De ældre sange har en poesi, der er løftet lidt over vores dagligdags sprog. Der er jo ingen i dag, der siger, at natten blunder. I det hele taget kan poesi være alt fra Lev Vel, skrevet i en poesibog, til en lejlighedssang, hvor der er alt for mange versefødder til at passe på melodien til ”Jeg er havren.” Så bliver det lidt komisk, når man synger det, og der er for mange ord.

Men når poesi og en god melodi går op i en højere enhed, er det smukt, som i ”Du som har tændt millioner af stjerner”. Teksten er af Johannes Johansen, og melodien blev skrevet på en time af Erik Sommer. Det var nemlig den tid, der var til rådighed, før den skulle trykkes og distribueres på FDF landslejren på Sletten i 1981.

Højskolesangbogen er fyldt med dejlige sange, og det er en gave, vi har i Danmark. Så syng med den stemme, du har!

Referent: Bente Holst Nielsen

DSC06634 (2) DSC06632 (2) DSC06631 (2)

Thorning foredragsforening har afholdt Spil dansk arrangement i Thorning forsamlingshus den 23. oktober 2017.

100 mennesker havde valgt at deltage i denne aften med Erik Sommer som på letteste, humoristiske og sprudlende facon forstod at kæde aftenens sange sammen med anekdoter fra hverdagslivet. Det gav mange gange anledning til en smittende kluklatter fra hele salen.

Aftenen kom i høj grad til at handle om værdier.

I sin velkomst sagde Mona Døssing, at vi har lavet det til en tradition, at til Spil dansk aften, er der en person, der vælger en sang, samt begrunder, hvorfor den har værdi. Forhenværende formand Erna Nørskov, havde denne opgave, men da hun desværre ikke er blandt os længere, læste Mona et brev op, hvori Erna begrundede sit sangønske. Vi sang derfor ”Se nu stiger solen”, og mindedes Erna.

Herefter blev ordet givet til Erik Sommer.

Han fortalte om, hvad det er vi oplever, når vi synger. Nemlig at sang skaber glæde, og når vi synger fællessang skaber det fælles glæde. Han sagde også, at hver tid har sine sange, og hver sang har sin tid.

Nu er det tid for at synge de efterårssange, vi elsker. Så vi sang: ”Det lysner over agres felt” og ”Nu falmer skoven”. Sidstnævnte sang blev sunget på 2 forskellige melodier, og det giver en forskel i stemningen.

Om sig selv fortalte Erik Sommer, at han er født i Gedsted i Nordjylland. Han var først ansat som bankmand inden han blev højskolelærer. Han blev senere uddannet musikpædagog på konservatoriet, og han var i 17 år lektor i musik på Nr. Nissum Seminarium. Han har været forstander på Seniorhøjskolen i Nr. Nissum fra 2005-2010. Flere kender ham også som instruktør ved kor stævner, og som komponist til nyere sange og salmer.

Godt akkompagneret af klaveret sang vi: ” Æbler lyser rødt på træernes grene”. Den handler om at komme ud at se på noget smukt i naturen. Det er også en værdi, vi har med os. Ligesom meninger, der skal udtrykkes, så vi ved, om vi er enige eller uenige. Ellers er livet meningsløst.

I disse valg tider kunne Erik Sommer godt tænke sig at opstille et parti, der skulle hedde MISHD. Det står for Musik I Skolen Hver Dag.

Musik gør noget ved os, og som vi bliver ældre, skønner vi mere på de sange, vi har lært tidligere i livet. Det er også en god værdi. Men det er ikke en selvfølge at synge i skolen i dag. Men det, vi er lige ved at miste, bliver endnu mere værdifuldt for os.

Om ” Danmark nu blunder den lyse nat”, fortalte Erik Sommer, at denne sang af Thøger Larsen fra 1914 først var i et lille hæfte, der kunne købes på Lemvig museum for 5 kroner, men først da der blev sat melodi til af Oluf Ring i 1922, blev den levende folkeeje.

Når vi sang, skulle kvinderne synge 3. sidste vers. 2. sidste vers skulle mændene synge, hvorefter sidste vers var fælles. Nogen gange synger man bare uden at lægge mærke til, hvad det er, man synger. Men når andre synger – lytter man efter. Når man synger, er det en livsytring, og vi vedligeholder vores modersmål. Sangene har vi lært i barndommen og i skolen. Måske tænkte vi ikke så meget over dengang, hvad sangene betød.

De ældre sange har en poesi, der er løftet lidt over vores dagligdags sprog. Der er jo ingen i dag, der siger, at natten blunder. I det hele taget kan poesi være alt fra Lev Vel, skrevet i en poesibog, til en lejlighedssang, hvor der er alt for mange versefødder til at passe på melodien til ”Jeg er havren.” Så bliver det lidt komisk, når man synger det, og der er for mange ord.

Men når poesi og en god melodi går op i en højere enhed, er det smukt, som i ”Du som har tændt millioner af stjerner”. Teksten er af Johannes Johansen, og melodien blev skrevet på en time af Erik Sommer. Det var nemlig den tid, der var til rådighed, før den skulle trykkes og distribueres på FDF landslejren på Sletten i 1981.

Højskolesangbogen er fyldt med dejlige sange, og det er en gave, vi har i Danmark. Så syng med den stemme, du har!

Referent: Bente Holst Nielsen

Den 24.september 2017 havde Thorning Foredragsforening sammen med menighedsrådet et spændende møde med biskop Henrik Stubkjær om Martin Luther. I år er det 500 år siden reformationens indførelse, og det fejres flere steder i sognet.

Ved sensommermødet blev det festligholdt ved en gudstjeneste i Thorning kirke, hvor pastor Jørgen Løvstad indledte gudstjenesten og biskop Henrik Stubkjær holdt prædiken og altergang.

Herefter gik man i forsamlingshuset og efter kaffen holdt biskoppen foredrag om Martin Luther, som er reformationens grundlægger.

Henrik Stubkjær fortalte om Luthers liv og opvækst i Tyskland. Forældrene ville egentlig, at han skulle have været jurist, og han startede på universitetet. Men Luther afbrød studiet, og da han var meget optaget af tanker om tro, blev han munk i stedet. I klosteret studerede han teologiske studier. Efterhånden når Luther til erkendelsen af, at Gud ikke er en dømmende Gud, men at Gud giver sin kærlighed til mennesket. Herved bliver mennesket frit.

Som følge af sin nye erkendelse inviterede Luther til en diskussion om aflad og bod, som han var imod. Det var den 31. oktober 1517. Det blev gjort ved at sætte 95 teser på latin op på kirkedøren i Wittenberg. Teserne blev hurtigt oversat til tysk, og skabte et voldsomt røre.

Det var udbredt, at man troede på, at man kunne afkorte sin tid i skærsilden ved at udføre bodshandlinger eller give pengegaver til kirken. Men Luther afviste, at man kunne købe sig til frelse.

Luther syntes, at almindelige mennesker skulle kunne læse biblen på tysk og ikke på latin, og han begyndte selv på at oversætte den. Luthers kristendomssyn bygger på det nye testamentes evangelier, og kaldes evangelistisk kristendom, og det blev det, som reformerede vores kirke, og som vi bruger i dag og nu fejrer her 500 år efter.

Det centrale i kristendommen er ifølge Luther, at kærligheden skal deles, og at det gør mennesket frit. Det gælder også i dag, ikke bare i kirken, men i dagligdags relationer og handlinger med vore medmennesker.

Det, man giver som menneske, er det mest værdifulde, og ikke det, man præsterer. Mange får stress af alt det, de skal præstere. Derfor er der brug for at lade op, og måske er det derfor, at pilgrimsvandring er blevet så populært. Eller bare at gå sig en tur for sig selv eller sammen med et andet menneske.

Efter foredraget var der tid til spørgsmål, og mange ville efterfølgende gerne tale med den populære biskop.

Jørgen Løvstad rundede dagen af.

Henrik Stubkjær er en meget vidende mand, og med sit engagement og ligefremme væsen blev det et muntert og oplysende foredrag, som var vedkommende og fortalt i et let tilgængeligt sprog.

Referent: Bente Holst Nielsen

WP_20170924_14_55_34_ProWP_20170924_14_55_22_ProWP_20170924_14_56_31_ProWP_20170924_14_56_05_ProWP_20170924_14_55_50_Pro

DSC06583_r2Den 29. marts 2017 havde Thorning Foredragsforening ,et spændende gensyn med Bent Bro fra Tørfisk i forsamlingshuset.

Det var en rigtig god og underholdende aften. Bent Bro  kom i sine” nogenledes klæder”, som han sagde på vestjysk. Det vil sige ikke dagligdags tøj, men heller ikke det fineste tøj. Han fortalte i 2½ time, afbrudt af kaffepause, og kunne have fortsat, hvis ikke tiden var løbet fra ham. Han fortalte om de 3 F er, nemlig familie, fiskeri og fjolleri. Fjolleri var mest oplevelser med Tørfisk, men det nåede han ikke til. Til gengæld fik de godt 100 fremmødte både sjove fortællinger, god humor på jysk, viden om fiskerierhvervet, gode sange og også gribende øjeblikke med sangen til hans kone efter han havde været syg. Fællessang fik vi selvfølgelig også.

Bente Bro er 56 år. Han er opvokset i Thyborøn i et indremissionsk hjem, hvor faderen var fisker og moderen var hjemme og passe børnene. Søndag holdt fiskerne fri, og gik i kirke om formiddagen. Om eftermiddagen kl. 13 gik børnene i søndagsskole, det var enten faderen eller nogle af hans venner, der fortalte bibelhistorie.

I søndagsskolen samlede man somme tider ind til ” de sorte hedninge”. Dertil havde man en negerdukke, som bukkede til tak, når en mønt var  puttet gennem sprækken. Men på vejen til søndagsskolen var der også en kiosk, der havde et stort isskilt uden for døren. Dette skilt var meget dragende, og drengene havde også lært, at de altid  skulle støtte de lokale! Så når moderen så, at de kom hjem med røde rester i mundvigene, spurgte hun, om de havde fået rød saft i søndagsskolen? Nej, det havde de da ikke. Så svarede hun, at så måtte de huske, at tørre sig om munden næste gang, det skete.

Bent  Bro har aldrig været ked af sin opvækst i det kristne miljø, Han følte, at han derigennem blev oplært i næstekærlighed og fællesskab, han har også kunnet bruge dette tilholdssted som voksen. Han er vokset op med musik, sang og klaverspil og som 9-årig kom han med i kirkekor . Senere blev han FDF er, og som 11-årig kom han med i FDF orkester. Sin værnepligt afholdt han på Sjælland, hvor han kom med i et tamburkorps uden at kunne en eneste node. I 1981 startede Tørfisk, og her spillede han musik, fordi han ikke kunne lade være, og fordi det gav glæde og samvær.

Bent Bro blev forelsket i en pige, som han senere blev gift med. De fik 3 børn.

Både Bent Bros far of mor havde hjerteproblemer, og døde heraf. Hans broder døde som 44-årig af en blodprop i hjertet, og han havde også selv problemer med dette og fik lavet en 3 dobbelt bypass operation. Næste gang han blev ramt af en blodprop var i 2013, var han ikke klar over, hvor alvorligt, det var, før han vågnede op på Skejby sygehus, og så sin kone og 3 børn med tårer på kinden. Efter denne oplevelse skrev han en sang til sin kone om” Når kærlighed gør ondt. ” Den sang havde han ikke optrådt med tidligere offentligt, men det var en meget gribende sang.

Bent Bro er uddannet revisor. De sidste 34 år har han arbejdet med fiskeri som konsulent. Han har også undervist på fiskeriskole i Thyborøn. Eleverne på fiskeriskolen er meget motiverede, og kommer langvejs fra. Nogle er bogligt svage, men alle har en drøm om at komme ud at fiske, at eje deres egen båd om nogle år. De har lyst til at blive selvstændige og komme til at tjene mange penge.

Siden 2008 er det nærmest kun gået fremad for fiskeriet. Men man løfter ikke armene højt af begejstring, for man ved godt, at der også kan komme nedgangstider.

Fiskerne får i dag meget mere for deres kvoter end tidligere. Thyborøn havn er i dag den 3. største fiskerihavn, og der er sket store udvidelser, og nye tiltag. Det var spændende at høre om.

Referent: Bente Holst Nielsen

Anne Holst (1)(1)Den 7.februar 2017 havde Thorning Foredragsforening, foreningen Norden Kjellerup samt Blicheregnens Museumsforening  et spændende møde i forsamlingshuset med den kendte Anne Holst Moulvad  fra TVMidt/Vest.  Anne H. Moulvad er 51 år, journalist, instruktør og desuden forfatter til 10 børnebøger. Det var et arrangement , der havde overskriften:” At få en ide og få den ført ud i livet.” Der var god tilslutning til mødet fra nær og fjern og et meget lydhørt publikum.

Trods influenza og en stemme, der ikke helt var kommet sig leverede Moulvad et spændende foredrag. Vi hørte om hendes arbejde på TV Midt/Vest gennem de seneste 25 år. Om sig selv fortalte Anne H. Moulvad, at hun er en entreprenørtype. Hun har lavet haveprogrammer, børneprogrammer, ” Vis mig dit liv” programmer, interviews med et utal af erhvervsledere samt ” Mit kæreste eje” gennem mange år.

Hun sad i Herning kirke til en konfirmation, da hun blev ramt af en klang bagfra. Hun vendte sig om, og så drengekoret, og dér begyndte spiren til den ide, nemlig at bruge tid på menneskene bag koret og lave en film om det.

Hun fortalte og viste en film om processen med at lave dokumentarfilmene: ” En stemme for livet”, som handler om Herning Kirkes drengekor og dets dirigent Mads Bille. Hendes anden dokumentarfilm ” Tangentspilleren” , som handler om Herning Kirkes organist Kristian Marius Andersen, blev også omtalt. Med filmene satte hun samtidig fokus på autisme og aspergers syndrom, som er karakteriseret ved blandt andet vanskeligheder med social kontakt, almindelige færdigheder og dagligdags kommunikation.

Hun gik ned i tid for at lave dokumentarfilmene, og søgte fonde til at betale for dem. Den første film kostede 1½ millioner kroner. Hun fulgte Mads Bille samt 5 af drengene fra koret gennem et par år, og skildrede deres personligheder, hverdag og problemer. Hun foranledigede at sangen “I skovens dybe stille ro” blev optaget i en dansk bøgeskov. Den sidste optagelse til filmen blev optaget i Berliner Dom, hvor drengekoret gav koncert. Her fik en af drengene problemer, og ville ikke synge, men det lykkedes Moulvad at få ham med.

Senere kom det store arbejde med at redigere alle optagelser, og udvælge det bedst egnede. Ingolf Gabold blev kontaktet, om han ville hjælpe med at få filmen realiseret, det ville han heldigvis. Han kunne jo se, det var en ildsjæl, han havde med at gøre. 160 råbånd blev vurderet af M2 film. Billedernes farve, dybde og kvalitet blev optimeret, og filmen blev spillet i 50 biografer, og var den mest sete dokumentarfilm i 2009.

Forinden udgivelsen af filmen, var der en snigpremiere, hvor de medvirkende i filmen blevet spurgt om, om de syntes om filmen, og de var blevet fremstillet på en ordentlig måde. Med deres accept, var hun også selv tilfreds.

I 2013 udkom “Tangentspilleren”, og den blev årets mest sete dokumentarfilm i 2013, og blev set af 10.000 biografgængere.

I 2. afdeling hørte vi om en dokumentar, som hun i øjeblikket arbejder med, nemlig om maleren Jens Søndergård, som døde i 1957. Han kaldtes da Danmarks største maler.

Moulvads udgangspunkt er at vise billeder og interviewe de familier, der har et Søndergård maleri hængende, samt lade dem fortælle deres historie om, hvorfor de har det. Jens Søndergård er en ekspressionistisk maler, han maler gerne med meget kraftige farver. Han betalte ofte med et af sine egne billeder, i stedet for penge. Tit er billederne gået i arv.

Efter datterens død, er der ingen nulevende efterkommere af Jens Søndergård.

Når dokumentaren er færdig,  bliver der på premieredagen desuden åbnet en udstilling med Jens Søndergård malerier på kunstmuseet Heart i Herning.

Til slut hørte vi lidt om de “Trunte Lunte” børnebøger, egnet for 1-5 årige,   som hun har udgivet 10 af på eget forlag.

Det sidste nye er, at hun har fået lavet tøjdukker, som hører til børnebøgerne.
Referent: Bente Holst Nielsen

DSC06566Den 17. januar 2017 havde Thorning foredragsforening et utroligt spændende foredrag med Anne Grethe og Helge fra “Familien på farten” om deres rejse i 5 afrikanske lande. De rejste rundt i en LandCruiser, og sov i et telt på taget af bilen. I 4 mdr. rejste de på denne måde 22.000 kilometer og kom tæt på mange farverige, spændende mennesker og fremmedartede dyr.
Der blev vist fremragende billeder fra turen, samt levende fortalt om deres oplevelser undervejs.
100 mennesker delte denne oplevelse, og det føltes lige som at være der selv.
Om deres fortid fortalte Anna Grethe, at de var startet en gang i 80erne med at have deres den-gang 3 små drenge med på udlandsture med store oplevelser. Efter det kunne de ikke undvære det, og de sagde derfor deres faste job op, og blev familie på heltid.
Det har altid været Anna Grethe, der kørte bilen, og Helge, der fotograferede.
Den rejse, vi hørte om, foregik fra november 2014 til marts 2015.
Kasserne med diverse udstyr blev stablet bag i LandCruiseren, hvorefter bilen blev sejlet til Dur-ban. Efter en flyvetur til Johannesburg og transport til Durban kunne parret så gense deres bil, og starte eventyret.
Dette blev vist på et stort lærred med Helge ved projektoren, og Anna Grethe ved mikrofonen. Det var ledsaget af dejlig afrikansk sang og musik, diverse dyrelyde, samt optagelser af nogle af de mennesker, de havde mødt. Sammen med deres fortælling og de fantastisk flotte billeder føltes det som en film, eller som selv at være med på turen.
Vi kom gennem Sydafrika på en jagtsafari og til The Big hole, hvor der var blevet fundet 3 tons diamanter samt til Kap det gode håb, som er det mest besøgte område i Sydafrika og også til det livlige Cape Town.
Herefter var kursen sat mod Namibia, som har 2 mill. indbyggere. Her blev julen fejret med en pose pulvermad i 46 graders varme.
Også nytåret fejredes her i nærheden af de flotte sanddynger, som skinnede rødligt i solen på grund af deres indhold af jern.
I det nordlige Namibia mødte de himbafolk. Kvinderne smører sig ind i en blanding af jord, okker og urter. De har flotte opsatte frisurer og kunstfærdige fletninger, og overkroppen er nøgen. De skal fungere som skønhedsideal for manden, som godt kan have 4-5 koner. Aids er meget almin-delig her.
De vasker sig aldrig, men da Anna Grethe skulle have vasket noget tøj, fik hun følgeskab af 5 ko-ner. De 5 koner havde tilsammen 28 børn med den samme mand.
I Botswana mødte de to tyske par, som også var på safari. Deres bil var ramt af et uheld med en utæt køler. De var langt ude i bushen, og de måtte vente i dagevis på, at en mekaniker kom kø-rende med en ny.
Der var en god kemi imellem dem, så de boede på den samme plads. Da den nye køler var an-kommet, valgte de at køre efter hinanden, da vejene der var ret ufremkommelige .Så kunne man hjælpe hinanden, hvis man havde brug for at blive hjulpet op af et hul. På den måde fik de 16 gode dage i selskab med de to tyske par.
Udelukkende for at se Viktoria vandfaldene kørte de til Zimbabwe, og derefter igen ind i Sydafrika, med blandt andet besøg ved og indeni verdens største baobabtræ. Herefter nye flotte optagelser fra både Lesotho og Swaziland, inden de igen havnede i Johannesburg for at flyve hjem.
I spørgetiden efter foredraget , blev der blandt meget andet, spurgt til farmoderen, der havde været med på Australien turen, hvor hun havde sprunget faldskærmsudspring. Hun levede og hav-de det godt. Hun var 104 år.

Referent: Bente Holst Nielsen

© 2015 Thorning Foredragsforening ...om livet.
Top