Open/Close Menu
Thorning Foredragsforening, foredrag om livet.....
Slide background

Sensommermøde 2017

Vi markerer 500-året for Reformationen med biskop Henrik Stubkjær i kirken samt forsamlingshuset

Søndag den 24. september 2017
- korrekt mødetidspunkt annonceres senere →
Slide background

Spil/syng Dansk 2017

Syng med Erik Sommer
"Den der synger, er aldrig alene"

Mandag den 23. oktober 2017 →

DSC06583_r2Den 29. marts 2017 havde Thorning Foredragsforening ,et spændende gensyn med Bent Bro fra Tørfisk i forsamlingshuset.

Det var en rigtig god og underholdende aften. Bent Bro  kom i sine” nogenledes klæder”, som han sagde på vestjysk. Det vil sige ikke dagligdags tøj, men heller ikke det fineste tøj. Han fortalte i 2½ time, afbrudt af kaffepause, og kunne have fortsat, hvis ikke tiden var løbet fra ham. Han fortalte om de 3 F er, nemlig familie, fiskeri og fjolleri. Fjolleri var mest oplevelser med Tørfisk, men det nåede han ikke til. Til gengæld fik de godt 100 fremmødte både sjove fortællinger, god humor på jysk, viden om fiskerierhvervet, gode sange og også gribende øjeblikke med sangen til hans kone efter han havde været syg. Fællessang fik vi selvfølgelig også.

Bente Bro er 56 år. Han er opvokset i Thyborøn i et indremissionsk hjem, hvor faderen var fisker og moderen var hjemme og passe børnene. Søndag holdt fiskerne fri, og gik i kirke om formiddagen. Om eftermiddagen kl. 13 gik børnene i søndagsskole, det var enten faderen eller nogle af hans venner, der fortalte bibelhistorie.

I søndagsskolen samlede man somme tider ind til ” de sorte hedninge”. Dertil havde man en negerdukke, som bukkede til tak, når en mønt var  puttet gennem sprækken. Men på vejen til søndagsskolen var der også en kiosk, der havde et stort isskilt uden for døren. Dette skilt var meget dragende, og drengene havde også lært, at de altid  skulle støtte de lokale! Så når moderen så, at de kom hjem med røde rester i mundvigene, spurgte hun, om de havde fået rød saft i søndagsskolen? Nej, det havde de da ikke. Så svarede hun, at så måtte de huske, at tørre sig om munden næste gang, det skete.

Bent  Bro har aldrig været ked af sin opvækst i det kristne miljø, Han følte, at han derigennem blev oplært i næstekærlighed og fællesskab, han har også kunnet bruge dette tilholdssted som voksen. Han er vokset op med musik, sang og klaverspil og som 9-årig kom han med i kirkekor . Senere blev han FDF er, og som 11-årig kom han med i FDF orkester. Sin værnepligt afholdt han på Sjælland, hvor han kom med i et tamburkorps uden at kunne en eneste node. I 1981 startede Tørfisk, og her spillede han musik, fordi han ikke kunne lade være, og fordi det gav glæde og samvær.

Bent Bro blev forelsket i en pige, som han senere blev gift med. De fik 3 børn.

Både Bent Bros far of mor havde hjerteproblemer, og døde heraf. Hans broder døde som 44-årig af en blodprop i hjertet, og han havde også selv problemer med dette og fik lavet en 3 dobbelt bypass operation. Næste gang han blev ramt af en blodprop var i 2013, var han ikke klar over, hvor alvorligt, det var, før han vågnede op på Skejby sygehus, og så sin kone og 3 børn med tårer på kinden. Efter denne oplevelse skrev han en sang til sin kone om” Når kærlighed gør ondt. ” Den sang havde han ikke optrådt med tidligere offentligt, men det var en meget gribende sang.

Bent Bro er uddannet revisor. De sidste 34 år har han arbejdet med fiskeri som konsulent. Han har også undervist på fiskeriskole i Thyborøn. Eleverne på fiskeriskolen er meget motiverede, og kommer langvejs fra. Nogle er bogligt svage, men alle har en drøm om at komme ud at fiske, at eje deres egen båd om nogle år. De har lyst til at blive selvstændige og komme til at tjene mange penge.

Siden 2008 er det nærmest kun gået fremad for fiskeriet. Men man løfter ikke armene højt af begejstring, for man ved godt, at der også kan komme nedgangstider.

Fiskerne får i dag meget mere for deres kvoter end tidligere. Thyborøn havn er i dag den 3. største fiskerihavn, og der er sket store udvidelser, og nye tiltag. Det var spændende at høre om.

Referent: Bente Holst Nielsen

Anne Holst (1)(1)Den 7.februar 2017 havde Thorning Foredragsforening, foreningen Norden Kjellerup samt Blicheregnens Museumsforening  et spændende møde i forsamlingshuset med den kendte Anne Holst Moulvad  fra TVMidt/Vest.  Anne H. Moulvad er 51 år, journalist, instruktør og desuden forfatter til 10 børnebøger. Det var et arrangement , der havde overskriften:” At få en ide og få den ført ud i livet.” Der var god tilslutning til mødet fra nær og fjern og et meget lydhørt publikum.

Trods influenza og en stemme, der ikke helt var kommet sig leverede Moulvad et spændende foredrag. Vi hørte om hendes arbejde på TV Midt/Vest gennem de seneste 25 år. Om sig selv fortalte Anne H. Moulvad, at hun er en entreprenørtype. Hun har lavet haveprogrammer, børneprogrammer, ” Vis mig dit liv” programmer, interviews med et utal af erhvervsledere samt ” Mit kæreste eje” gennem mange år.

Hun sad i Herning kirke til en konfirmation, da hun blev ramt af en klang bagfra. Hun vendte sig om, og så drengekoret, og dér begyndte spiren til den ide, nemlig at bruge tid på menneskene bag koret og lave en film om det.

Hun fortalte og viste en film om processen med at lave dokumentarfilmene: ” En stemme for livet”, som handler om Herning Kirkes drengekor og dets dirigent Mads Bille. Hendes anden dokumentarfilm ” Tangentspilleren” , som handler om Herning Kirkes organist Kristian Marius Andersen, blev også omtalt. Med filmene satte hun samtidig fokus på autisme og aspergers syndrom, som er karakteriseret ved blandt andet vanskeligheder med social kontakt, almindelige færdigheder og dagligdags kommunikation.

Hun gik ned i tid for at lave dokumentarfilmene, og søgte fonde til at betale for dem. Den første film kostede 1½ millioner kroner. Hun fulgte Mads Bille samt 5 af drengene fra koret gennem et par år, og skildrede deres personligheder, hverdag og problemer. Hun foranledigede at sangen “I skovens dybe stille ro” blev optaget i en dansk bøgeskov. Den sidste optagelse til filmen blev optaget i Berliner Dom, hvor drengekoret gav koncert. Her fik en af drengene problemer, og ville ikke synge, men det lykkedes Moulvad at få ham med.

Senere kom det store arbejde med at redigere alle optagelser, og udvælge det bedst egnede. Ingolf Gabold blev kontaktet, om han ville hjælpe med at få filmen realiseret, det ville han heldigvis. Han kunne jo se, det var en ildsjæl, han havde med at gøre. 160 råbånd blev vurderet af M2 film. Billedernes farve, dybde og kvalitet blev optimeret, og filmen blev spillet i 50 biografer, og var den mest sete dokumentarfilm i 2009.

Forinden udgivelsen af filmen, var der en snigpremiere, hvor de medvirkende i filmen blevet spurgt om, om de syntes om filmen, og de var blevet fremstillet på en ordentlig måde. Med deres accept, var hun også selv tilfreds.

I 2013 udkom “Tangentspilleren”, og den blev årets mest sete dokumentarfilm i 2013, og blev set af 10.000 biografgængere.

I 2. afdeling hørte vi om en dokumentar, som hun i øjeblikket arbejder med, nemlig om maleren Jens Søndergård, som døde i 1957. Han kaldtes da Danmarks største maler.

Moulvads udgangspunkt er at vise billeder og interviewe de familier, der har et Søndergård maleri hængende, samt lade dem fortælle deres historie om, hvorfor de har det. Jens Søndergård er en ekspressionistisk maler, han maler gerne med meget kraftige farver. Han betalte ofte med et af sine egne billeder, i stedet for penge. Tit er billederne gået i arv.

Efter datterens død, er der ingen nulevende efterkommere af Jens Søndergård.

Når dokumentaren er færdig,  bliver der på premieredagen desuden åbnet en udstilling med Jens Søndergård malerier på kunstmuseet Heart i Herning.

Til slut hørte vi lidt om de “Trunte Lunte” børnebøger, egnet for 1-5 årige,   som hun har udgivet 10 af på eget forlag.

Det sidste nye er, at hun har fået lavet tøjdukker, som hører til børnebøgerne.
Referent: Bente Holst Nielsen

DSC06566Den 17. januar 2017 havde Thorning foredragsforening et utroligt spændende foredrag med Anne Grethe og Helge fra “Familien på farten” om deres rejse i 5 afrikanske lande. De rejste rundt i en LandCruiser, og sov i et telt på taget af bilen. I 4 mdr. rejste de på denne måde 22.000 kilometer og kom tæt på mange farverige, spændende mennesker og fremmedartede dyr.
Der blev vist fremragende billeder fra turen, samt levende fortalt om deres oplevelser undervejs.
100 mennesker delte denne oplevelse, og det føltes lige som at være der selv.
Om deres fortid fortalte Anna Grethe, at de var startet en gang i 80erne med at have deres den-gang 3 små drenge med på udlandsture med store oplevelser. Efter det kunne de ikke undvære det, og de sagde derfor deres faste job op, og blev familie på heltid.
Det har altid været Anna Grethe, der kørte bilen, og Helge, der fotograferede.
Den rejse, vi hørte om, foregik fra november 2014 til marts 2015.
Kasserne med diverse udstyr blev stablet bag i LandCruiseren, hvorefter bilen blev sejlet til Dur-ban. Efter en flyvetur til Johannesburg og transport til Durban kunne parret så gense deres bil, og starte eventyret.
Dette blev vist på et stort lærred med Helge ved projektoren, og Anna Grethe ved mikrofonen. Det var ledsaget af dejlig afrikansk sang og musik, diverse dyrelyde, samt optagelser af nogle af de mennesker, de havde mødt. Sammen med deres fortælling og de fantastisk flotte billeder føltes det som en film, eller som selv at være med på turen.
Vi kom gennem Sydafrika på en jagtsafari og til The Big hole, hvor der var blevet fundet 3 tons diamanter samt til Kap det gode håb, som er det mest besøgte område i Sydafrika og også til det livlige Cape Town.
Herefter var kursen sat mod Namibia, som har 2 mill. indbyggere. Her blev julen fejret med en pose pulvermad i 46 graders varme.
Også nytåret fejredes her i nærheden af de flotte sanddynger, som skinnede rødligt i solen på grund af deres indhold af jern.
I det nordlige Namibia mødte de himbafolk. Kvinderne smører sig ind i en blanding af jord, okker og urter. De har flotte opsatte frisurer og kunstfærdige fletninger, og overkroppen er nøgen. De skal fungere som skønhedsideal for manden, som godt kan have 4-5 koner. Aids er meget almin-delig her.
De vasker sig aldrig, men da Anna Grethe skulle have vasket noget tøj, fik hun følgeskab af 5 ko-ner. De 5 koner havde tilsammen 28 børn med den samme mand.
I Botswana mødte de to tyske par, som også var på safari. Deres bil var ramt af et uheld med en utæt køler. De var langt ude i bushen, og de måtte vente i dagevis på, at en mekaniker kom kø-rende med en ny.
Der var en god kemi imellem dem, så de boede på den samme plads. Da den nye køler var an-kommet, valgte de at køre efter hinanden, da vejene der var ret ufremkommelige .Så kunne man hjælpe hinanden, hvis man havde brug for at blive hjulpet op af et hul. På den måde fik de 16 gode dage i selskab med de to tyske par.
Udelukkende for at se Viktoria vandfaldene kørte de til Zimbabwe, og derefter igen ind i Sydafrika, med blandt andet besøg ved og indeni verdens største baobabtræ. Herefter nye flotte optagelser fra både Lesotho og Swaziland, inden de igen havnede i Johannesburg for at flyve hjem.
I spørgetiden efter foredraget , blev der blandt meget andet, spurgt til farmoderen, der havde været med på Australien turen, hvor hun havde sprunget faldskærmsudspring. Hun levede og hav-de det godt. Hun var 104 år.

Referent: Bente Holst Nielsen

dsc06468

Thorning Foredragsforeningen har afholdt adventsfest i forsamlingshuset for 110 mennesker. Det var en hyggelig aften med fællessang og fortælling af vores sognepræst Jørgen Løvstad samt optræden af Thorning koret.

Jørgen Løvstad var glad for at blive tituleret ” vores præst” i velkomsten, hans emne til aftenens fortælling var minder fra hans barndoms jul. Det var meget underholdende og morsomt blandt andet at høre om, hvordan hans bedstefar kunne jonglere med sine tænder i både over og undermund.

Desuden talte han om det gode ved forventninger, længsler, ønsker, drømme og håb, og om at gribe chancen, når den er der. Det kaldte han:” Rettidig ildhu”, hvilket han også har et foredrag, der omhandler.

Thorning koret fået ny leder, og det kan der komme meget godt ud af. Det lød i hvert fald godt, da de fremførte sangene, som blev sunget flerstemmigt. De har kun haft mulighed for få øve gange, og der blev sunget både på dansk og engelsk. Desuden lærte vi også et par nye julesange.

Kaffebordet var med boller og lagkage, og inden aftenen sluttede, var der lotteri om de flotte juledekorationer, som Gunhild Laursen igen i år havde fremstillet. Desuden blev der også udloddet 12 julestjerner.

Referent: Bente Holst Nielsen

Til Thorning foredragsforenings arrangement den 25. oktober med “Spil dansk” dagen havde vi inviteret Ekkokoret fra Engesvang. Vi fik en flot koncert med vekselvirkning mellem 4 stemmig sang og fællessang. Koret kom med 24 ud af de 37 medlemmer. Det er under ledelse af Joan Frost, og akkompagneret på klaver af hendes mand Stig Skovbo. Koret har også været medvirkende i egnsspil ved Bøllingsø og Klode Mølle.

“Spil dansk” foregår i hele Danmark. Det blev indført i 2001, og afholdes om efteråret. Formålet er at skabe sammenhængskraft via sang og arrangementer.

Som æresgæst og tidligere formand i 2 omgange i foredragsforeningen var Ruth Vad blevet bedt om, at begrunde og vælge den første sang.

Herefter var det Ekkokorets tur. De har eksisteret i 25 år, og består af nogle musikalske ildsjæle, som kan lide at synge, men også vægter det sociale sammenhold. Det var tydeligt, at de havde det sjovt og hyggeligt med hinanden.

Nogle af kormedlemmerne var på forhånd blevet bedt om at vælge en sang, som de syntes særlig godt om, og de kom på skift op og præsenterede både sig selv og sangen. Nogen fortalte også en lille anekdote. For eksempel hende, der havde valgt:  “Der er et yndigt land.” Hun havde fra helt lille troet, at “Frejas sal” var fjerde sal, så det sang hun i mange år.

Aftenen vekslede mellem fællessang og korets optræden. De havde et bredt repertoire af sange, og de havde uddelt et lille sanghæfte, hvoraf nogle også var nye for os. Af korets sange fremhæves især Sebastians “Fuld af nattens stjerner” samt Agnes Obels ” Down by the river side”.

Der var nemlig nogle få engelske sange med.

Tove Ditlevsens ” Så tag mit hjerte” blev sunget stille og med stor indlevelse. Herfra fik vi ” Jagten på en morder”, som blev sunget kraftfuldt og næsten musicalagtig. Albertes “Lyse nætter” (den, der starter med ” nu kommer fuglene igen.”), var også meget flot sunget.

Koret havde i 2013 haft et sangtræf med Erik Sommer og han sagde på et tidspunkt: “Tænk, at man kan mødes og synge til ingen verdens nytte.” Det var lige det, vi også gjorde. Man bliver glade af at synge, af nærværet og fællesskabet. Og vi har tænkt os at gentage Spil dansk dagen igen næste år.

Referent: Bente Holst Nielsen

spil-dansk-dag_3-251016 spil-dansk-dag_2-251016spil-dansk-dag_1-251016

82 mennesker var mødt op i Thorning forsamlingshus den 19. januar 2016 for at høre foredrag med Erik Lindsø, som er højskolemand, kulturjournalist og tidligere redaktør af “ Grænsen”, et magasin for mindretal, sprog og kultur.
Foredragets titel var: “Der er nu noget ved livet, man ikke finder andre steder.” Det var et rigtig godt foredrag med bid, viden og humor, ja man følte sig helt opstemt og beriget, da man gik derfra. Latteren rungede gennem salen det meste af aftenen. Erik Lindsø brugte humoren til at underspille sandheder i livet eller få sagt det, der er svært. Det var en fantastisk god aften, hvor man virkelig følte sig underholdt, og fik noget med hjem at tænke over.
Erik Lindsø har været forstander på flere højskoler, bl.a. på Rønshoved højskole, samt Rødding højskole. Han startede foredraget med at sige, at han har arbejdet på 4 højskoler, hvoraf de to er lukket. Så var stemningen lagt.
Han har arbejdet freelance i Danmarks Radio med fortællinger om glædesspredere. Ja, han har ligefrem samlet på historier, som han deler ud af, og han kan ryste dem ud af ærmet som ingenting.
Han har skrevet flere bøger, for eksempel: “ Der er nu noget ved livet, man ikke finder andre steder” , samt: “Livet er i det mindste en historie værd.” Lindsø begyndte også at lede efter glædesspredere i kunst, poesi og litteratur. Storm. P. Og Benny Andersen er nogle af de helt store.
Glædesspredernes modsætning er de mennesker, som altid er lidt forbeholdne, og bekymrer sig på forhånd, han omtalte dem som langtidsskuffede og bekymringsparate. Man kender dem godt, de lidt alvorstunge, livstrætte mennesker med ludende holdning. Et fint eksempel herpå var Svante, fra Svantes viser, ja han havde kun en lykkelig dag ! Lindsø fortalte, at i besværlige stunder, er det godt at have højskolesangbogen til at beskrive vores tilstand med ophøjede sætninger. Såkaldte guf-guf sætninger. Medens ham og en kammerat var på efterskole, brugte de nogle af disse guf-guf sætninger i hverdagssproget, og gengivelsen af det blev vanvittig morsomt.
Storm P. fik på et tidspunkt at vide af sin læge, at han ikke havde mange år tilbage. Hver dag gik han en morgentur, og samlede inspiration. En dag mødte han graveren ved kirken, som lige var færdig med at grave en grav. Han sad på gravens kant og tørrede sveden af panden. Da Storm P havde hilst på ham, sagde han: “Nå, man har nok fået lov til at være lidt oppe i dag! Et eksempel fra en aften, der understøtter tesen om, at der er en indbygget sundhed i humor og glæde.
Referent Bente Holst Nielsen

© 2015 Thorning Foredragsforening ...om livet.
Top