Open/Close Menu
Thorning Foredragsforening - foredrag om livet.....

 

INDLÆG – Til Midtjyllands-avis fra Thorning Foredragsforening.

Thorning foredragsforening indledte det nye år 2019 – med flotte naturbilleder der var  krydret med gode fortællinger af den kendte Lars Nyhuus Henriksen  – vinderen af TV-udsendelsen ”Alene i Vildmarken 2018”  – den 17.01.2019 i forsamlingshuset.

De godt 60 fremmødte oplevede en engageret og medlevende Fortæller – der kunne berette om både de forskellige spændende mennesker han havde mødt, og om den natur han havde levet i pagt med.

Han lagde ud med at vise billeder og dele oplevelser fra det nordlige af Skandinavien – nemlig Lapland, hvor han og hans kone havde taget 1 års orlov – for sammen med deres  to børn at leve i en skovhugger-bolig et år. Her måtte de selv sørge for brænde til varmen og komfuret – vand til madlavning, tøjvask og bad. Meget af maden måtte han også selv skaffe til familien ved jagt, fiskeri samt bær og frugt fra naturen – især i starten af turen, men senere kom de i kontakt med nogle Samer-familier.  Her hjalp de til med at passe deres ren-hjord – bl.a. når man skulle have disse sorteret til den videre avl og til slagtninger. Denne hjælp blev så betalt tilbage med kød og skind, så de havde til både mad og varmen.

Man kunne virkelig mærke på ham, at det havde været en fantastisk og stærk oplevelse for hele familien – som var blevet stærkere og tættere sammen.

Efter en kaffepause – viste Lars Nyhuus flere billeder og fortalte – men nu fra nogle af hans andre destinationer bl.a. fra ”Alene i vildmarken” udsendelsen og fra nogle ture til Polen, hvor han kunne fortælle historien om Europas sidste urskov – der ligger i det sydøstlige Polen  – med dens store flokke af kronvildt – vildsvin – ulve og bisonokser. Nogle havde til hensigt, at skoven skulle udnyttes via fældning og dermed spæde til den polske økonomi, men dette ville være en katastrofe – så nu var andre kræfter gået ind i kampen bl. a. via EU og verdensnaturfonden for at redde dette helt specielle natur til gavn for os alle.

En god aften var slut og øjet og øret havde fået en på opleveren  af en mand der –kunne man mærke – brændte for de valg han havde truffet også sammen med hans familie – og han gav udtryk for at have nye rejse/oplevelser i ærmet!

Thorning d. 20.01.2019
Ref. Jakob

 

Write a comment:

*

Your email address will not be published.

© 2015 Thorning Foredragsforening ...om livet.
Top