Open/Close Menu
Thorning Foredragsforening - foredrag om livet.....

DSC06583_r2Den 29. marts 2017 havde Thorning Foredragsforening ,et spændende gensyn med Bent Bro fra Tørfisk i forsamlingshuset.

Det var en rigtig god og underholdende aften. Bent Bro  kom i sine” nogenledes klæder”, som han sagde på vestjysk. Det vil sige ikke dagligdags tøj, men heller ikke det fineste tøj. Han fortalte i 2½ time, afbrudt af kaffepause, og kunne have fortsat, hvis ikke tiden var løbet fra ham. Han fortalte om de 3 F er, nemlig familie, fiskeri og fjolleri. Fjolleri var mest oplevelser med Tørfisk, men det nåede han ikke til. Til gengæld fik de godt 100 fremmødte både sjove fortællinger, god humor på jysk, viden om fiskerierhvervet, gode sange og også gribende øjeblikke med sangen til hans kone efter han havde været syg. Fællessang fik vi selvfølgelig også.

Bente Bro er 56 år. Han er opvokset i Thyborøn i et indremissionsk hjem, hvor faderen var fisker og moderen var hjemme og passe børnene. Søndag holdt fiskerne fri, og gik i kirke om formiddagen. Om eftermiddagen kl. 13 gik børnene i søndagsskole, det var enten faderen eller nogle af hans venner, der fortalte bibelhistorie.

I søndagsskolen samlede man somme tider ind til ” de sorte hedninge”. Dertil havde man en negerdukke, som bukkede til tak, når en mønt var  puttet gennem sprækken. Men på vejen til søndagsskolen var der også en kiosk, der havde et stort isskilt uden for døren. Dette skilt var meget dragende, og drengene havde også lært, at de altid  skulle støtte de lokale! Så når moderen så, at de kom hjem med røde rester i mundvigene, spurgte hun, om de havde fået rød saft i søndagsskolen? Nej, det havde de da ikke. Så svarede hun, at så måtte de huske, at tørre sig om munden næste gang, det skete.

Bent  Bro har aldrig været ked af sin opvækst i det kristne miljø, Han følte, at han derigennem blev oplært i næstekærlighed og fællesskab, han har også kunnet bruge dette tilholdssted som voksen. Han er vokset op med musik, sang og klaverspil og som 9-årig kom han med i kirkekor . Senere blev han FDF er, og som 11-årig kom han med i FDF orkester. Sin værnepligt afholdt han på Sjælland, hvor han kom med i et tamburkorps uden at kunne en eneste node. I 1981 startede Tørfisk, og her spillede han musik, fordi han ikke kunne lade være, og fordi det gav glæde og samvær.

Bent Bro blev forelsket i en pige, som han senere blev gift med. De fik 3 børn.

Både Bent Bros far of mor havde hjerteproblemer, og døde heraf. Hans broder døde som 44-årig af en blodprop i hjertet, og han havde også selv problemer med dette og fik lavet en 3 dobbelt bypass operation. Næste gang han blev ramt af en blodprop var i 2013, var han ikke klar over, hvor alvorligt, det var, før han vågnede op på Skejby sygehus, og så sin kone og 3 børn med tårer på kinden. Efter denne oplevelse skrev han en sang til sin kone om” Når kærlighed gør ondt. ” Den sang havde han ikke optrådt med tidligere offentligt, men det var en meget gribende sang.

Bent Bro er uddannet revisor. De sidste 34 år har han arbejdet med fiskeri som konsulent. Han har også undervist på fiskeriskole i Thyborøn. Eleverne på fiskeriskolen er meget motiverede, og kommer langvejs fra. Nogle er bogligt svage, men alle har en drøm om at komme ud at fiske, at eje deres egen båd om nogle år. De har lyst til at blive selvstændige og komme til at tjene mange penge.

Siden 2008 er det nærmest kun gået fremad for fiskeriet. Men man løfter ikke armene højt af begejstring, for man ved godt, at der også kan komme nedgangstider.

Fiskerne får i dag meget mere for deres kvoter end tidligere. Thyborøn havn er i dag den 3. største fiskerihavn, og der er sket store udvidelser, og nye tiltag. Det var spændende at høre om.

Referent: Bente Holst Nielsen

Write a comment:

*

Your email address will not be published.

© 2015 Thorning Foredragsforening ...om livet.
Top