Open/Close Menu
Thorning Foredragsforening - foredrag om livet.....

 

DSC06325_r

Nees koret i Thorning Forsamlingshus

 

Knap hundrede mennesker var i forsamlingshuset i Thorning til Spil dansk aften med Nees konekor m/k den  29.oktober2015.

Knud Jørgen Ottosen er leder af koret, han spillede selv på klaver. Der var 22 kvinder og 7 mænd med fra koret.

Han fortalte, at der var 2 krav til at blive optaget i koret. Nemlig:

  1. At man var glad for at synge og
  2. At man var god til at bage. Så skulle resten nok komme af sig selv.

Vi kunne i hvert fald høre, at de var rigtig gode til at synge, og glade var de også. Vi fik at vide, at vi gerne måtte synge med, og det kunne vi næsten heller ikke lade være med, for deres energi og glæde smittede.

Indledningsnummeret var på melodi fra fuglefængeren fra Tryllefløjten, men handlede om, hvordan man laver forloren skildpadde.

Herefter fik vi både  engelske og danske evergreens. og da ” Fly me to the moon” blev sunget, blev  den endda ledsaget af saxofon af en af herrerne fra koret. Det lød godt!

Ellers var der potpourri  af  danske sange, og der var også mange fællessange. Det var en festlig, hyggelig og glad aften.

Det var jo Spil- dansk dag, ligesom der var arrangementer 1400 andre steder i landet ,og foredragsforeningen vil gerne gøre det til en tradition , for vi kan  godt lide at synge i Thorning.

Referent: Bente Holst Nielsen

© 2015 Thorning Foredragsforening ...om livet.
Top